Vores Kunst finaleshow 27.10 i værftshallen i Søby
Et sidste opråb inden torsdag aften, hvor afgørelsen om hvilken
kunst, der skal pryde færgen, træffes.
Vi opfordrer alle, der har
mulighed for at møde op på Søby Værft på torsdag aften, om at gøre
det:
> for at være med til at bestemme, hvilket forslag der skal
vinde.
> for at vise hele Danmark, at på Ærø møder alle op, når der
sker noget spændende.
Man kan deltage i aftenen på flere måder:
1) Møde op på Søby Værft mellem klokken 18:00 og 20:15 og købe
et flag til 25 kroner, som man så placerer foran det kunstværk man
vil stemme på.
2) Blot komme forbi Søby Værft imellem 18:00 og 21:00 og se på
hele showet, hvis man ikke ønsker at stemme er der fuldstændig fri
adgang.
Der er en pølsevogn stillet op, der er fadølsanlæg, der er vand
og vin….og ikke mindst et flot underholdningsprogram.
Kom og nyd Herman og Troels, Ærø Swing Kvintet, Ærø Efterskoles
musikhold, Marstal Småborgerlige Sangforening, Ung Scene.
Hele aftenen bindes sammen af Amos Bendix, kendt vært på DR
Fyn.
En vært fra DR Aftenshowet skal styre slagets gang for DR, så
der bliver masser at se på.
Vi glæder os til at se rigtig mange kigge forbi i løbet af
aftenen!
Carl Jørgen Heide
Turist- og Erhvervsdirektør, Ærø