Ærø Turist- og Erhvervskontor
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing
Tlf: 6252 1300
Email: post@arre.dk

Åbningstider
Man-tor: 9-16, fre: 9-15
Lør-søn: Lukket

 

Kort om Ærøportalen

I forbindelse med præsentationen af Ærø.dk som nu er kommet i luften, vil det også være på sin plads at fortælle lidt om selskabet Ærøportalen ApS, som står bag Ærø.dk

Ærøportalen er et anpartselskab, der blev etableret i efteråret 2005 med henblik på at købe portalen, som indtil da var ejet personligt af Henning Terkelsen. Ejerkredsen består pt. af i alt 20 investorer, hvoraf de fleste er lokale virksomheder. Endvidere er Ærø Kommune også med i ejerkredsen.

Formålet med at stifte Ærøportalen ApS var at sikre:
-    at portalen forblev på lokale hænder
-    at portalen generelt skulle tjene det ærøske samfund bedst muligt
-    at overskuddet fra driften af portalen skulle anvendes til at videreudvikle portalen og i øvrigt støtte det ærøske erhvervs- og kulturliv.

Med den nye portal har Ærøportalen ApS og dermed også Ærø skabt en ny og tidssvarende IT-platform, til fælles gavn for alle, der driver erhverv eller er bosiddende på Ærø.

På bestyrelsens vegne, som ud over undertegnede består af Søren Storm, Heidi Kildegaard og Poul Erik Hybschmann og Erik Bjørn Sørensen, vil jeg udtrykke håbet om at portalen vil blive godt modtaget af det ærøske samfund.



Med venlig hilsen

Preben Boye Jørgensen